De tre tyste – Elaras trøstKom, siger skyggen, og hendes stemme er is og ulm. Han synker. Jeg Kom, siger hun igen, blidere. Han kan ikke f jnene fra hendes, de er lysegr som tynde flager af flint, der gennemskinnes af solen, og de borer sig ind i hans, ind i ham. Varme skyller ind over ham, og han fr lyst til at gre, som hun siger. Han tager hendes hnd og flger efter hende, vk fra lejren, dybere ind i Skoven. Bavnelandet ruster sig til krig. Mrke krfter trnger frem i Skoven.