De tre tyste – beskytterenrnene kommer nrmere. Lydlst cirkler de over hovederne p dem, lavere og lavere, sorte imod lyset fra solen. De er nu s tt p, at Sigurd kan skelne de enkelte fjer p deres udbredte kmpevinger. Og s, med t, som om nogen havde rbt nu! dykker de begge to mod jorden med uhyggelig fart. Sigurd spekulerer p, hvilket bytte de kan vre efter her i lysningen. Der er ikke andre end Svanhild og ham selv. Tanken svirrer et jeblik i hans hoved, inden den fstner sig.